Blåbærsyltetøj med citron og rom

Mens vi venter på sommeren kan man forsøde tilværelsen med en lækker blåbærsyltetøj. Det er overraskende hurtigt og nemt at lave sit eget syltetøj – 
og resultatet er er bare så meget lækrere end de købte alternativer. Du bestemmer selv hvad der skal i. Faktisk behøver man ikke andet end bær og sukker. 
Et geleringsmiddel kan også være praktisk, hvis man bedst kan lide at syltetøjet bliver på brødet.
Syltesukker indeholder pektin og en smule konserveringsmiddel, så det er nemt. Du kan også bruge almindeligt sukker eller økologisk rørsukker + evt. lidt
geleringsmiddel. Under alle omstændigheder tager det max 15 minutter at lave ét stort eller to små glas fulde af sommerstemning. 
Hvis du binder en lille sløjfe om glasset har du en perfekt og værdsat værtindegave. 


Blåbærsyltetøj med citron og rom

 

Ingredienser:

  • 225 gr Blåbær, gerne frosne
  • 150 gr Syltesukker
  • 1 Økologisk citron, skal og saft
  • 2 spsk Rom, mørk
  1. Riv skallen af citronen – det er nemmest inden du skærer den over. Jeg bruger som regel et julienne-jern. Det giver nogen lange, lidt grove strimler af citronskal, som jeg godt kan lide. Men man kan også bruge et almindeligt rivejern. 

  2. Kom blåbær, syltesukker, citronsaft og -skal i en gryde og kog i ca. 5 minutter. 

  3. Tilsæt et et skvæt mørk rom og kom på et skoldet glas.