Byggetilladelse

35 sider  med tekst, tegninger og udfyldte skemaer er afsendt til Gribskov Kommune. Det skulle gerne resultere i tilladelse til at rive det gamle hus ned og bygge et nyt. Det er godt at vide at vi har hjælp fra gode folk, der har prøvet det før. 

En stor beslutning

Vi har taget en stor beslutning. Den kommer nok til at koste os nogle nostalgiske tårer, for vi er i besiddelse af et charmerende fuldtømmer bjælkehus, bygget af en norsk tømrer i 1937. Det er ikke svært at tage de yndigste billeder af huset, når solen skinner. Og børn og børnebørn har tilbragt skønne dage med strandture, leg, læsning, snobrød over bål og klatring i træer gennem de sidste 37 år. Der er masser af hjerteblod knyttet til det hus, men nu har vi besluttet at rive det ned og erstatte det med et nybygget sommerhus, for vi mangler plads – især sengepladser. Og når vi nu skal skaffe ekstra plads, vil det være rart med lidt ekstra komfort. F.eks. et godt køkken, til en der elsker at lave mad og have gæster. En sydvestvendt terrasse, der gør det muligt at nyde solen næsten fra morgen til aften, og en helårs-isolering, der forlænger brugen af sommerhuset langt ud over sommeren.

Heldigvis har vi fundet et hus, der – samtidig med moderne bekvemmeligheder – har al den charme og klassiske sommerhusstemning, som vi ønsker. Og de smukke omgivelser flytter vi ikke fra.

Det gamle bjælkehus
Naturen omkring os
Det gode sommerliv